REFERAT AF GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE I SAKS 4.5.2000 KL. 16-20 I ODENSE

Michael Krogsgaard bød velkommen.
Bestyrelsen indstillede Johannes Yde som ordstyrer, hvilket forsamlingen tilsluttede sig.

Johannes Yde konstaterede generalforsamlingen lovligt indvarslet og overgav ordet til Michael Krogsgaard som på bestyrelsens vegne afgav beretning om året der er gået:

SAKS – formandsberetning 4.5.2000.

Der er gået et år siden stiftelsen af selskabet. Vi har nu 54 medlemmer og 4 firmamedlemmer. Bestyrelsen blev jo valgt for et år siden og har koncentreret sig om dels at etablere den nye struktur i selskabet, dels at konsolidere de initiativer, der var i gang i Dansk Sportstraumatologisk Forening. Der har været holdt 3 bestyrelsesmøder siden sidst.

Bestyrelsen konstituerede sig med Michael Krogsgaard som formand, Bent Wulff Jakobsen som sekretær, Allan Buhl Nielsen som uddannelsessekretær, Uffe Jørgensen som videnskabelig sekretær og Søren Skydt Kristensen som kasserer. Gunnar Barfoed blev valgt som revisor.

Sekretariatet rendte ind i et informationsteknologisk problem med BG-bank, idet vi ikke fik eller kunne få besked om, hvem der havde indbetalt kontingent.
Derfor har der været uregelmæssigheder med informationen til medlemmerne, og at der er nogen, som een eller flere gange ikke har fået indkaldelser eller lignende skyldes derfor ikke dårlig vilje men teknologiske problemer. Fra det nye medlemsår vil kontingentet blive opkrævet af Dadl og vi skulle derfor være ude over dette.

Uddannelsesaktiviteterne, som er videreført fra DSF og udviklet yderligere i SAKS regi, kører planmæssigt. Allan vil fortælle nærmere om det, så her skal blot nævnes, at foreningen afholdt et veltilrettelagt og vel modtaget multiligament/allograft symposium i Århus i september 99, og at der i 2001 dels vil blive det første færdighedskursus i basal artroskopi i juni i Ålborg og dels et skuldersymposium i oktober i Odense. Desuden har bestyrelsen besluttet at kunne “approve” kurser, dvs. give dem SAKS blå stempel. I 2000 er afholdt et færdighedskursus ved Uffe Jørgensen og i december afholdes et symposium om den sensoriske funktion af ligamenter på Bispebjerg.

De videnskabelige aktiviteter er også videreført i form af flere multicenterprojekter, som Uffe vil gøre status over. Bestyrelsen har desuden vedtaget, at vores hjemmeside skal indeholde en projekt-bank, dvs. et sted hvor man kan lægge godkendte protokoller op, dels så alle kan se hvad der foregår, dels som inspiration. Dette arbejdes der på.

Foreningen afholdt eet møde i november, hvor vi hørte om Donor Site Problems ved Jon Karlsson.

Bestyrelsen har besvaret en forespørgsel fra DOS vedrørende fremtidige lands/landsdels-funktioner inden for vores område. Det var naturligt at pege på brusk-kirurgi og multiligamentkirurgi som områder, hvor vi har været talsmænd for, at der er faglige argumenter for at centralisere aktiviteterne. Menisktransplantation har vi ligeledes en konsensus om at udføre på een afdeling som projekt. Vi drøftede derudover korsbåndskirurgi hos børn som et muligt område, efter at flere arbejder tyder på, at det gavner børnene at blive
stabiliseret, og at der er mindre risiko for f. eks. vækstforstyrrelser, end man har frygtet. Da spørgsmålet om den bedste organisering af området er mindre klart belyst og har givet anledning til drøftelser i bestyrelsen, har vi til mødet idag arrangeret et minisymposium for at afklare hvilken holdning selskabet skal have.

Menisktransplantationsinteressegruppen, som blev startet efter symposiet på Bispebjerg i 1998, har holdt regelmæssige møder og har målrettet arbejdet for at skaffe donorer og altså allograft væv, samt etablere det randomiserede projekt, som konsensusrapporten lægger op til. Der ser ud til i løbet af indeværende år at være mulighed for et gennembrud på flere fronter. Gruppen har udover det tidligere refererede samarbejde med Sverige og Norge stiftet en Europæisk interessegruppe, som har fået opbakning fra alle de ortopæder i Europa, som har arbejdet med menisktransplantation. Gruppen mødes ved ESKKA mødet i London i september. Gruppen vil desuden som en naturlig del af arbejdet tage menisk scaffolds op ved et møde i juni og vil melde tilbage til SAKS om denne aktivitet.

Hjemmesiden vil vi fremover opprioritere. Jens Ole Storm har gjort et stort arbejde med at etablere siden, og de enkelte sekretærer vil i større omfang fremover forsyne siden med materiale. Det er vores mål, at hjemmesiden vil blive et sted, som man regelmæssigt klikker ind på for at få “latest news”.

Både ved ligamentsymposiet i Århus og ved det forestående skuldermøde har vi haft et særdeles godt samarbejde med vores firmamedlemmer, som har sponsorereret aktiviteterne og derfor gjort dem mulige. Det samarbejde takker vi for og håber det fortsætter fremover.

Den 1.8 vender Marianne Backer hjem fra sit fellowship i New York. Fellowshippet blev jo arrangeret af DSF og sponsoreret af Biomet. Hun har løbende rapporteret derfra og vil ved næste møde fortælle om sine oplevelser. Det er uden tvivl været en af de bedste uddannelser hun har gennemgået, og det er bestyrelsens holdning, at vi også fremover skal formidle sådanne uddannelsesaktiviteter.
Oprindeligt planlagde vi et fellowship i England, hvilket Biomet også gav tilsagn om at sponsorere. Af forskellige praktiske årsager har det ikke kunne lade sig realisere endnu, men vi arbejder på det.

Alt i alt har det sidste år efter bestyrelsens opfattelse været tilfredsstillende. Vi har nu fået fast grund under fødderne og arbejder videre med at styrke vores speciale.”

Formands beretningen blev godkendt.

Søren Skydt Kristensen gennemgik regnskabet, som udviste et overskudt på ca. 50.000,-. Bestyrelsen finder en formue af den størrelse hensigtsmæssig i betragtning af den store uddannelsesaktivitet, som i nogle tilfælde kan give underskud. Bestyrelsen indstillede til uændret kontingent, dvs. 400,- kr for ordinære medlemmer og 4.000,- for firmamedlemmer.

Regnskabet blev godkendt og forsamlingen tilsluttede sig de foreslåede kontingentsatser.

Herefter aflagde Allan Buhl Nielsen beretning fra uddannelsesudvalget.
Basalkurset i artroskopisk kirurgi i Aalborg i juni måned er planlagt og annonceret. 25 har allerede meldt sig, så kurset bliver givetvis fuldtegnet. Der bliver basalkursus i artroskopi samt avanceret kursus i knæ/ankel i Århus i uge 23/2001. Avanceret skulderkursus planlægges til 2002, formentlig i København, og basalkursus  forventes afholdt uge 23/2002. Kursus i extraartikulær skopi
planlægges til 2003. Der bliver fase 4  symposium om skulderproblemer hos sportsudøvere i oktober 2000 i Odense på HCAndersen. Symposiet arrangeres sammen med Skulder/albue-Selskabet, og både økonomi og det faglige er ved at være på
plads., Second announcement udsendes medio juni.

Allan Buhl fandt det meget tilfredsstillende at SAKS kan afholde basale færdighedskurser een gang årligt, da de 30 kursuspladser passer til antallet af nye kursister (32), og fordi man derfor kan koncentrere A-kurset i artroskopi om det teoretiske.

Eilif Larsen spurgte, om det virkelig er SAKS’ opgave at lave fase ½ kurser.
Allan Buhl svarede, at der er et stort behov, og det har vi så valgt at imødekomme. Michael Haugegaard replicerede, at SAKS’ basale færdighedskurser må virke presserende på DOS med hensyn til at demonstrere, at der virkelig mangler færdighedskurser i artroskopisk kirurgi, så han syntes SAKS’ initiativ er fint.

Beretningen blev godkendt.

Uffe Jørgensen fortalte som videnskabelig sekretær, at vores multicenterprojekter om patellaluxation og meniskreinsertion stadig kører, men dog gerne vil have flere patienter ind, hvorfor alle bedes huske projekterne, når mulige kandidater viser sig. Bruskprojektet (ACI versus brusktræning og mosaik-plastik versus brusktræning) er godkendt af etisk komite i Kbh.s amt og
kan danne skabelon for supplerende protokoller, idet SAKS har nedsat en styregruppe (Uffe Jørgensen, Gert Kristensen & Michael Krogsgaard) til at justere protokollen og iøvrigt løbende tilpasse den. Hjemmesiden er åben til at lægge protokoller ned. Der vil blive lavet en gennemgang af litteraturen om absorberbare skruer og lignende materiale.

Beretningen blev godkendt.

Herefter blev generalforsamlingen afsluttet, og Michael Krogsgaard takkede Johannes Yde for god ledelse.

---

Gert Kristensen holdt herefter et indlæg om “Fiksation af korsbåndsgraft – muligheder og problemer”. Der findes over 1.000 måder at lave en forreste korsbåndsrekonstruktion på. Det mest optimale vil være at anvende en graft og en fixation, som giver samme stivhed og elasticitet som det naturlige ACL. Ligesom det er det mindst stærke led i kæden der afgør styrken af graft-komplekset, så er det også det mindst stive led i kæden der afgør stivheden af komplekset. Ved ADL aktivitet belastes ACL ca. med 500 Newton, så man bør mindst have et rekonstruktionskomplex, som mindst har denne styrke.

Kadaverstudier har vist, at Bone Mould skruen (som der sprøjtes knoglesmuld ind omkring) har den højeste udtræksstyrke (1200 N). Endobutton og Mitekankre ligger under 500 N. På tibia er Washer Lock den stærkeste og stiveste fixation, som hverken interferensskruer eller andre fixationer kommer på højde med.

Under en god diskussion blev det herefter fremhævet, at in vitro studier på kadavere nok ikke umiddelbart kan sammenlignes med “real life”, og at randomiserede studier fortsat mangler.

Rarf Erik Hilgert fra Hamborg indledte herefter minisymposiet om korsbåndsskader hos børn.
SAKS havde planlagt symposiet for at få opdateret viden og diskuteret hvorledes vi skal forholde os til rekonstruktion af korsbånd hos børn. Rarf Erik Hilgert har de sidste 5 år arbejdet som traumatolog, bl. a. med ligamentskader hos børn.

Hilgert slog fast, at ACL ikke heler spontant i højere grad hos børn end hos voksne.

Vælger man konservativ behandling viser tre studier, at de fleste af børnene får efterfølgende meniskskader, og at mange har hæmmende instabilitet.

Primær sutur er ikke nogen meget succesfuld løsning. Eet studie viser, at 63 % var instabile efter 3-8 år, og egne studier viste, at af 15 børn på 8-16 år var de 10 man kunne lave follow up på alle instabile med KJT 1000, og 9 havde betydelige instabilitetsgener.

ACL rekonstruktion frygtes at give problemer med vækstzonerne, hvorfor man har forsøgt metoder til at undgå at gå gennem zonerne. To studier hvor man er gået over the top har givet rimelige resultater (8 og 9 patienter), men om disse ikke-anatomisk placerede grafts overlever er teoretisk nok usikkert, bl. a. fordi over-the-top grafts er udsat fore langt større tension end anatomisk
placerede grafts. Tre studier 1994-98 har vist gode resultater af rekonstruktion med semitendinosus gennem epifyseskiverne uden at der konstateret vækstforstyrrelser. Kun eet enkelt arbejde fra 1986 har vist vækstforstyrrelser hos 10 ud af 17 rekonstruerede, men det drejer sig formentlig om en ikke-tidssvarende teknik.

Hilgerts egne forsøg på rotter med Achillessene-grafts viste, at kun hvis borehullet gennem vækstzonen er meget større end graften – dvs. hvis graften ikke fylder hullet ud – stopper væksten. Ellers ikke. Derfor skal man lave borehuller der er afpasset efter graften.

Ralf Erik Hilgert konkluderede, at konservativ behandfling og primær sutur ikke er acceptable løsninger. Hvis man først laver rekonstruktionen når barnet er udvokset, når det at få degenerative forandringer/læsioner i knæet. ACL rekonstruktion med anatomisk placeret hamstrings graft synes at give godt resultat uden risiko for vækstforstyrrelser. Til de helt unge (8-9 årige)
foreslog Hilgert at man lavede primær sutur for at trække tidspunktet for rekonstruktion til spurt-væksten er ophørt. Borehullerne bør sættes i centralt i vækstzonen for at fordele trykket jævnt over hele skiven.

Uffe Jørgensen havde lavet et spørgeskemaundersøgelse til ortopædkirurgiske afdelinger i Danmark og spurgt til ACL rekonstruktion hos ikke udvoksede.
Der var kommet svar fra et optageområde på 3,2 millioner (60 %). Pr. år er der 140 eminentiaafrivninger, 20 ACL afrivninger, 100 ACL midtsubstanslæsioner og 20 multiligamentskader hos ikke udvoksede. Der blev rekonstrueret 70 sidste år (210
de sidste 5 år). Hos 10 % kom der bevægeindskrænkning og hos 10 % recidiverende løshed, men ingen har set vækstforstyrrelser. Ca. 75 % blev lavet transepifysært. Det tyder på, at der er 2-10 af disse skader pr. klinik pr. år.

Da Uffe Jørgensens survey formentlig hovedsageligt dækker 14-16 årige vil det være værdifuldt, hvis han kan gå videre med en mere detaljeret survey, som også identificerer hvor mange under 10-11 år der er.

Bent Wulff Jakobsen fremlagde på baggrund af litteraturen og symposiets oplysninger en algoritme til udredning og behandling af disse patienter:
Mange fandt det noget aggressivt at rekonstruere de helt unge, at nogle, herunder Ralf Erik Hilgert, foreslog at man trækker rekonstruktion til spurtvæksten er ophørt. Det blev spurgt, om der er indikation for at centralisere indgrebene. Det var der ikke på baggrund af symposiet nogen holdepunkter for at man skal.

Der var en livlig og særdeles god diskussion. Mødet sluttede 20.00.